Få en ung og lækker hud uden rynker eller pigmenter med sheasmør

Få en ung og lækker hud uden rynker eller pigmenter med sheasmør - Naturelle.dk

Sheasmør er fyldt med vitaminerne A og E. Det er en naturlig salve, som anvendes på mange forskellige områder. Mange kosmetiske produkter er lavet på sheasmør, fordi det er så rigt på næringsstoffer. I Afrika bruger man sheasmør til hudpleje, hårpleje, madlavning og medicin.

I mit barndomshjem manglede vi aldrig sheasmør. Min familie havde en fast leverandør, som altid sørgede for at levere sheasmør til vores hjem. Jeg husker hende som en slank og høj kvinde med mørkebrun hud. Hun var meget høj. Den anden ting, jeg stadig tydeligt kan huske ved hende, er, at hendes hud altid skinnede på en meget flot måde, som jeg ikke kunne sætte ord på. Jeg kan huske, at min mor plejede at sige, at hun havde så flot hud, fordi hun brugte sheasmør hver dag.

Sheasmør (Butyrospermum parkii) er et naturligt smør lavet af sheatræets nødder. Nødderne presses for at udvinde sheasmør. Sheatræet stammer oprindeligt fra det afrikanske kontinent og kaldes Afrikas hellige træ. Træet findes især i Central- og Vestafrika, men du kan finde sheatræer i mange andre lande på det afrikanske kontinent.

Sheasmør indeholder A- og E-vitamin, som plejer huden og giver den alt det, den har brug for. Hvis du ønsker at holde din hud lækker og ungdommelig, bør du bruge sheasmør. Det er en naturlig rynkesalve, og den er også god til at forebygge pigmentering og mørke pletter på huden.

Du kan med fordel bruge sheasmør et par gange om dagen for at opnå en flot og ungdommelig hud. Sheasmør smelter lækkert, når det kommer i kontakt med din hud, og det har en naturlig og fin duft. Det indeholder store mængder af A- og E-vitamin sammenlignet med andre plantebaserede olier.

E-vitamin er fantastisk både for krop og hud. I vores krop fungerer E-vitamin som en antioxidant, et indre konserveringsmiddel, der beskytter cellerne mod iltning. I denne artikel ønsker jeg at fokusere mere på E-vitaminets positive virkning på huden.

E-vitamin giver fugt og elasticitet og fungerer som et super anti-aging stof for huden. Det bekæmper hudbetændelse, beskytter mod UV-stråler og forebygger akne og eksem. Det plejer din hud, udjævner gamle ar og giver dig en flot og sund hud.

E-vitamin er også fyldt med antioxidanter, der beskytter huden mod frie radikaler. Det reducerer skader fra frie radikaler og bremser derfor hudens aldring.

Sheasmør holder huden glansfuld, da det også er rigt på A-vitamin, som ligeledes har en positiv indflydelse på huden.

Ifølge hudlæger og kosmetologer bekæmper A-vitamin både akne og rynker. Det er virkelig godt til at udjævne fine linjer og rynker og øger hudens elasticitet, så den bedre kan modstå skader.

Du kan bruge sheasmør til at pleje både ansigt og krop. Ved brug af sheasmør sikrer du dig, at du anvender en naturlig ingrediens uden farlige kemikalier.

Det er vigtigt at købe sheasmør af høj kvalitet for at få gavn af de fine næringsstoffer, det indeholder. På Naturelle.dk tilbyder vi kun sheasmør af højeste kvalitet, produceret på den måde, afrikanerne altid har lavet sheasmør på. Du kan finde alle vores forskellige typer af sheasmør i webshoppen. Vores sheasmør er 100% naturligt.