Ananas er velsmagende, saftigt frugtkød og naturmedicin

Ananas er velsmagende, saftigt frugtkød og naturmedicin

Ananas er en stor og flot frugt med en ujævn, gulbrun skræl. Når man tager skrællen af, finder man et gult, saftigt frugtkød. Ananasplanten (Ananas comosus) stammer fra det afrikanske kontinent og Sydamerika.

De fleste mennesker kan blive enige om, at en moden og velsmagende ananas smager fantastisk. Den smager så godt, at det er himmelsk at spise ananas.

Ananas smager ikke kun godt, men der er mange sundhedsfordele ved at spise ananas. Den er fyldt med vitaminer og mineraler som C-vitamin, B1-vitamin, kalium og mangan. Man finder også antioxidanter i ananas, hvilket er virkelig godt, da antioxidanter beskytter og bekæmper de frie radikaler i blodet.

Hvorfor er ananas en sund frugt for kroppen?

Grunden til, at man betragter ananas som en helbredende frugt, er dens høje indhold af enzymet bromelain. Enzymet er et proteinstof, der dannes i en levende celle, og som fremskynder cellens stofskifteprocesser uden selv at blive forbrugt. Bromelain finder man primært i stilken, kernen og i en lille del i selve frugten. Dette enzym har evnen til at fremskynde heling og virker som en mild antiinflammatorisk middel med samme effekt som lægemidlerne aspirin og ibuprofen.

Traditionelt har ananas været anvendt i naturmedicin til at helbrede adskillige sygdomme. Den er også kendt i flere lande i Afrika for at være en frugt, man spiser for at tabe sig. Ananasskræl er faktisk et lægemiddel. I stedet for at smide skrællen ud, kan man koge den og drikke den som te, hvilket smager lige så godt som frugten.

Ananas indeholder næringsstoffer, som styrker immunforsvaret

Ananas indeholder en god portion C-vitamin, nemlig 131 mg, og et voksent menneskes daglige behov ligger på 60 mg. C-vitamin understøtter immunsystemets funktion og minimerer hoste, forkølelse og influenza. Ifølge Den Danske Ordbog er C-vitamin et vandopløseligt vitamin, som forebygger mange sygdomme og nedsætter risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme og grå stær. Det findes bl.a. i frugt, kål og kartofler og anvendes også som antioxidant i fødevarer og kosttilskud. Som antioxidant har C-vitamin også opgaven med at syntetisere kollagen, et proteinstof, som udgør en stor del af kroppens knogler og også er ansvarligt for at bevare blodkar og organer sunde.

Ananas har store mængder af kostfibre

Kostfibre giver ekstra mæthed og er længe om at passere gennem tarmen, hvilket stimulerer fordøjelsen. Frugt som ananas, der har højt kostfiberindhold, reducerer risikoen for at få kroniske sygdomme som tyktarmskræft. Kostfibre er også grunden til, at ananas bruges til vægttab, da de giver en god mæthedsfornemmelse, så man ikke behøver at spise så meget. Ananas hjælper med at opretholde en sund fordøjelse ved at forhindre forstoppelse og reducere oppustethed.

Ananas fremmer fertilitet

Antioxidanterne betakaroten, C-vitamin og mineraler i ananas kan påvirke fertiliteten positivt. De frie radikaler kan skade det reproduktive system, og det er afgørende at spise fødevarer med store mængder antioxidanter for at øge chancen for at blive gravid.

For mænd er det faktisk ret godt at spise ananas, da antioxidanterne kan øge blodgennemstrømningen og genoprette vævsdannelse i det mandlige kønssystem. Derudover kan det hjælpe med at forbedre sædtallet.