Granatæble: En stærk antioxidant, som er godt for blodtrykket, hjertet og hjernen

Granatæble: En stærk antioxidant, som er godt for blodtrykket, hjertet og hjernen - Naturelle.dk

Granatæble (Punica granatum) er en eksotisk frugt, som er fyldt med spiselige røde kerner. Dens hårde skal pilles af, og så har man mulighed for at spise de smukke røde kerner, som den indeholder. Granatæble er en populær frugt i mange lande og kulturer, og den har været dyrket i tusindvis af år. Der har været lidt usikkerhed omkring, hvor den oprindeligt stammer fra. Nogle studier mener, at de første granatæbler blev dyrket i Iran. Den har siden spredt sig til andre dele af verden, hvor den dyrkes i dag. De granatæbler, vi spiser i dag, bliver dyrket i Mellemøsten, Centralasien, Sydamerika, Nordamerika, og i Europa er det følgende lande, som dyrker den på nuværende tidspunkt: Spanien og Italien.

Granatæble har vist sig at kunne forebygge og naturligt behandle betændelse, for højt kolesterol, forhøjet blodtryk og forhøjet blodsukker. Granatæble indeholder mange gode næringsstoffer, som kroppen har behov for at fungere hensigtsmæssigt. Granatæble lever op til superfood-kategorien af fødevarer, da den indeholder høje procent af antioxidanter.

Herunder kan du se, hvor meget 100 g granatæble indeholder:

  • Kalorier: 83 kcal
  • Protein: 1,7 g
  • Fedt: 1,2 g
  • Kulhydrater: 18,7 g
  • Sukker: 13,7 g
  • Fibre: 4,0 g
  • Kalium: 236 mg
  • C-vitamin: 10,2 mg (17 % af anbefalet dagligt indtag)
  • K-vitamin: 16,4 µg (21 % af anbefalet dagligt indtag)
  • Folat (B9-vitamin): 38 µg (10 % af anbefalet dagligt indtag)
  • Magnesium: 12 mg
  • Fosfor: 36 mg
  • Jern: 0,3 mg
  • Calcium: 10 mg

Sænker blodtryk, beskytter hjertet samt giver bedre hukommelse

En undersøgelse fra 2016 har påvist, at granatæble har evnen til at sænke forhøjet blodtryk, da den har et højt indhold af antioxidanter. Granatæble er også en fremragende kilde til at beskytte hjertes sundhed.

Hvis du har problemer med hukommelsen, er det en god idé at drikke lidt granatæblejuice dagligt. De antioxidanter, som hedder polyfenoler, findes i granatæble, og de har evnen til at have en neurobeskyttende effekt på hjernen.

Et studie blev udført i 2013, hvor 28 personer med hukommelsesproblemer deltog. Forsøgspersonerne fik 240 ml granatæblejuice at drikke i 4 uger. Resultaterne var meget tilfredsstillende for de 28 forsøgspersoner, som drak 240 ml granatæblejuice om dagen. Forskerne konkluderede, at juicen ser ud til at øge hukommelsesfunktionen gennem opgaver og stigninger i funktionel hjerneaktivitet.