Uraffineret økologisk Jomfru Kokosolie

Uraffineret økologisk Jomfru Kokosolie - Naturelle.dk

 

Når jeg tænker tilbage på min barndom i Benin i Afrika, så var kokosolie en af de olier der blev anvendt allermest i mit barndomshjem. Mine forældre havde en kokosplantage som de levede af. Den høstede kokos blev solgt til kvinder der produceret håndlavede kokosolier, som de solgte videre på markeder. Der var altid velduftende, håndlavet og frisk kokosolie i mit barndomshjem.

Vi brugte kokosolie til ufattelig mange ting. Vi anvendte primært kokosolie til madlavning, til ris-og bønneretter. Den giver maden en fantastisk smag og duft.

 Kokosolie har evnen til at afgive energi i form af fedt, der fordøjes langsommere end andre kulhydratkilder. Det høje fedtindhold hjælper med at mindske appetitten og afbalancere blodsukkerniveauet. Den blev også brugt til hud-og hårpleje. Krøllet og kruset afrohår kan være en meget tør hårtype,  derfor plejer man håret med kokosolie eller sheasmør. Men kokosolie er meget all round og kan bruges næsten overalt på kroppen og håret.

Der findes nu flere varianter og kvaliteter af kokosolie på markedet. På Naturelle.dk finder du afrikansk jomfru kokosolie som er uraffineret jomfru kokosolie.
Vores kokosolie er uraffineret og håndlavet. Olien er ikke blevet kemisk behandlet, fraktioneret, bleget eller deodoriseret.
Vores kokosolie har en fantastisk duft af kokos og en god konsistens.

Ansigtsrens med kokosolie

Du kan anvende kokosolie til ansigtsrens. Det er et skøn alternativ til at købe ansigtsrens, som kan være alt for skrap for huden.
Det er både mild og fugtgivende at rense dit ansigt med kokosolie. Samt får du også mulighed for at massere ansigtet og arbejde med muskulaturen og bindevævet under huden.
Ansigtsmassage er med til at løsne for spændinger og det kan derfor være med til at holde din ansigtshud ung og smidig.

Kokosolie indeholder antioxidanter, der virker cellebeskyttende i kroppen. Antioxidanter beskytter også mod frie radikaler, som forårsager skade og aldring.