Fem fordele ved at spise papaya

Fem fordele ved at spise papaya

Papaya er en meget populær frugt. Den har en mild, dejlig smag og indeholder masser af vand, faktisk helt 88% vand. Papaya tilhører den samme familie som vandmelon. Hvis du er en, der kan lide vandmelon, kan du uden tvivl også lide papaya. Papaya frugt er i samme familie som melon. De tilhører begge Caricaceae-familien, som omfatter andre kendte frugter som agurk, squash og græskar. Papaya er ligesom melon rig på vand, og den består af ca. 88% vand, hvilket hjælper med at holde kroppen hydreret og opretholde væskebalancen. Når papaya er moden og klar til at blive spist, smager den fantastisk.

Hvor stammer papaya fra?
Papaya stammer oprindeligt fra Mexico og Colombia, hvor den har været dyrket i tusindvis af år. På grund af sin popularitet og alsidighed er den blevet spredt til tropiske områder over hele verden. Jeg er selv fra Vestafrika, hvor papaya var meget tilgængelig i min barndom. Vi havde papayatræer af forskellige arter, som producerede frugter hver sæson. Papaya er relativt nem at dyrke og kan vokse op til 10 meter i højden.

Papaya er super nem at anvende
Papaya er en frugt, som er meget nem at bruge i forskellige retter. Man kan blot spise papaya frisk som en snack eller til dessert. Det er også super nemt at blende den med andre frugter eller grøntsager for at lave lækre smoothies til dig og din familie. Den er også super nem at bruge, når du skal lave sorbet. En sorbet er en frossen dessert, der primært laves på frugtpuré, sukker og vand. Den er en let og forfriskende dessert, da den ikke indeholder mejeriprodukter i forhold til is, der typisk laves ved hjælp af mælk eller fløde. Sorbet er således også et godt alternativ til folk, som ikke kan tåle laktose eller veganere. Papaya passer også godt i frugtsalat. En anden forfriskende og lækker måde at bruge papaya på er at anvende den i frugtsalat.

Derudover anvendes papaya også i fødevare-, medicin- og kosmetikbranchen. For eksempel anvendes enzymet papain i papaya i fødevareproduktion til at mørne kød ved at nedbryde bindevævet og proteinerne i kødet. Dette sker naturligt over tid eller ved hjælp af særlige teknikker. Mørning forbedrer kødets tekstur, smag og gør det lettere at tygge.



Jeg vil hurtigt komme ind på 5 fordele, papaya giver dig, når du spiser frugten:
Papaya er en næringsfuld frugt, som indeholder mange væsentlige næringsstoffer, som kroppen har behov for.

1- Rig på antioxidanter, som giver flot og blød hud:
Papaya er fyldt med vitaminerne A, C og E, som betragtes som stærke antioxidanter for huden. De er afgørende i forhold til at beskytte kroppen mod frie radikaler, hvilket reducerer risikoen for kroniske sygdomme og bremser aldringstegn såsom rynker og fine linjer, mørke pletter, tørhed, pigmentforandringer, tab af hudens elasticitet og fasthed.

2- Giver en god fordøjelse og balance i tarmen:
Papaya er et naturligt middel, der har evnen til at støtte fordøjelsen samt lindre ubehag efter måltider. Enzymet papain i papaya-frugten hjælper med at forbedre fordøjelsen. Enzymet nedbryder proteiner til mindre molekyler, som kroppen lettere kan optage. Dette er super godt for din fordøjelse og mave, især hvis du har problemer med at fordøje proteinrige fødevarer eller lider af fordøjelsesbesvær og oppustethed.

3- Styrker immunforsvaret:
Papaya er meget rig på C-vitamin, hvilket er afgørende for at styrke immunforsvaret. Et stærkt immunsystem beskytter kroppen mod infektioner og sygdomme. Det høje indhold af vitamin C hjælper kroppen effektivt med at bekæmpe bakterier og vira, hvilket minimerer risikoen for at blive syg.

4- Papaya er en fremragende frugt mod hjerte-kar-sygdom:
Papaya indeholder to stoffer, lycopen og kostfibre, som gavner hjertesundheden. Kostfibre bidrager til at opretholde et sundt blodtryk ved at fremme bedre fordøjelse og blodsukkerregulering. De hjælper også med at sænke kolesterolniveauet ved at binde kolesterol i tarmene, hvilket forhindrer det i at blive optaget i blodbanen. Lycopen er en stærk antioxidant, der hjælper med at reducere betændelse og oxidativt stress forårsaget af faktorer som forurening, rygning og ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter i kroppen, som kan føre til hjertesygdomme.

5- Fremmer sund hårvækst og reducerer skæl og tør hovedbund:
Enzymet papain i papaya kan være med til at fjerne døde hudceller og urenheder fra hovedbunden, hvilket lindrer skæl og tørhed. Det er derfor en god idé at bruge shampoo eller balsam, der indeholder ekstrakter fra papaya. Papaya er også meget rig på vitaminer og mineraler, som fremmer sund hårvækst.