Bentonitler har været anvendt i flere århundreder verden over for at fremme bedre sundhed samt forebygge sygdomme. I mange steder i verden kalder man bentonitler for “helende ler”, da man mener, at leret renser og heler kroppen. I denne opskrift vil jeg blot vise dig, hvordan du kan bruge bentonitler til at lave en lækker hjemmelavet ansigtsmaske.
Du kan nemt og hurtigt selv lave din ansigtsmaske, samt får du indsigt i, hvad du kommer på din hud. Huden er jo kroppens største organ, så det er afgørende at passe på, hvad vi påfører huden, da alt, hvad vi kommer på huden, går direkte ind i blodet og derfor kan have betydning for vores sundhed.
Bentonitler er meget populære over hele verden og bliver brugt til forskellige formål. Det anvendes eksempelvis ofte i hudpleje og kosmetik, herunder ansigtsmasker, hårmasker og kropsshampoo, hvor det er kendt for sine rensende og absorberende egenskaber. Derudover bliver det brugt i industri- og farmabranchen samt til dyrefoder.
I kombination med andre ingredienser kan du selv lave din hjemmelavede ansigtsmaske for at give din hud en flot glød.
Du skal altid blande bentonitler med olie, når du bruger det som ansigtsmaske. Dette gør, at leret ikke arbejder for intenst på huden. Selv om du har meget fedtet hud, skal du tilføje mindre ansigtsolie og bruge mindre fedtede olier som jojobaolie, hampfrøolie eller blot tilføje aloe vera gel for at tilføre fugt.
Hjemmelavet ansigtsmaske med bentonitler, moringaolie og amlaolie
Ingredienser
-
1 teskefuld bentonitler
-
½ teskefuld moringaolie
-
½ teskefuld amlaolie
-
En lille smule vand eller rosenvand til at justere konsistensen
Fremgangsmåde:
-
Bland bentonitler med moringaolie og amlaolie i en lille skål.
-
Tilsæt gradvist vand eller rosenvand, indtil du får en glat pasta.
-
Påfør masken jævnt på et rent ansigt, undgå området omkring øjnene.
-
Lad masken sidde i 10–15 minutter, indtil den begynder at tørre.
-
Skyl grundigt af med lunkent vand.
-
Afslut med din foretrukne toner og ansigtscreme.




køb bentonitler her
Hvilke ingredienser?
Her finder du alle de ingredienser, jeg har brugt i ansigtsmasken:










