4 fordele ved at spise ananas

4 fordele ved at spise ananas

Vidste du, at ananas (Ananas comosus) er en superfood? Det er nemlig en frugt, som bliver anset for at være en superfood, da den har et højt næringsindhold og er sundhedsfremmende. Ananas er rig på vitaminer og mineraler, herunder C-vitamin, B1-vitamin, folat, kalium og mangan. Udover det indeholder ananas enzymet bromelin, som er proteinspaltende.
Ananas er elsket og bliver spist over hele verden. Faktisk bliver ananas anvendt som naturmedicin mod fordøjelsesproblemer, til at støtte fertilitet og mod inflammation. Ananas har været anvendt som et homøopatisk middel mange steder rundt omkring i verden. Ananas er en af de frugter, der er fyldt med fytokemikalier, herunder bioflavonoider og tanniner, som hjælper med at bekæmpe oxidativt stress, der bidrager til accelereret aldring.
Ananas stammer fra Sydamerika og vokser også på det afrikanske kontinent og i Asien. Thailand er verdens største producent af ananas i dag. Det er en frugt, som er kendt for at være folkemedicin i Sydamerika. Ananas er den rigeste kilde til enzymet bromelin. På grund af sine sundhedsmæssige fordele er ananas blevet verdenskendt. Den anvendes i medicinal- og kosmetikbranchen.
Herunder vil jeg give 4 fordele ved, at du bør overveje at spise mere ananas:

1- Ananas er rig på C-vitamin, som styrker dit immunforsvar
Ananas er simpelthen fyldt med så meget C-vitamin. Studier påstår, at børn og voksne, der regelmæssigt indtager frugt med højt indhold af C-vitamin, oplever større beskyttelse mod infektioner, forkølelse og vira. 100 g ananas indeholder ca. 47,8 mg C-vitamin. Det svarer til omkring 50% af den anbefalede daglige dosis for en voksen. C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, som spiller en vigtig rolle i at opretholde sundheden i kroppens bindevæv og fungerer som en antioxidant. Som antioxidant har det evnen til at syntetisere kollagen, kroppens vigtigste protein, som netop har ansvar for at holde sunde blodkar og organer.

2- Ananas har et højt indhold af fiber


Fiber er godt for utrolig mange ting i kroppen. Det fremmer en god og sund fordøjelse ved at forebygge forstoppelse og fremme regelmæssig afføring. Det holder maven i gang ved at give den de gode bakterier, dvs. det fungerer som præbiotika.
Fibre øger mæthedsfornemmelsen og er kendt for at give god og sund ernæring. De er også kaloriefattige, og med deres evne til at kontrollere mæthed reducerer de også overspisning. Desuden er de gode til at stabilisere blodsukkerniveauet ved at bremse optagelsen af sukker i blodet.

3 - Fremmer fertiliteten
Ananas indeholder kraftfulde antioxidanter som C-vitamin, betakaroten og andre vigtige vitaminer og mineraler, som forebygger infertilitet. Da frie radikaler kan skade reproduktionen, anbefales fødevarer med høje antioxidanter, såsom ananas, til personer, der ønsker at blive gravide. Med hensyn til mænds reproduktion skaber de øget blodgennemstrømning og hjælper med at opretholde korrekt vævsdannelse i kønsorganerne, og de kan hjælpe med at øge sædtallet. I forhold til kvinder inkluderer fordelene desuden en reduktion af inflammation og støtte til heling af bindevæv.

4 - Ananas indeholder enzymet bromelin, som reducerer inflammation
Ananas er rig på enzymet bromelin, som har antiinflammatoriske og smertelindrende egenskaber. Bromelin mindsker og bekæmper betændelse i kroppen, og det er et naturligt middel i ananas, som reducerer betændelse. Det reducerer også hævelse ved at aktivere et kemikalie i blodet, der nedbryder fibrin, hvilket fører til mindre hævelse.