Majs – en populær grøntsag for hele familien

Majs – en populær grøntsag for hele familien - Naturelle.dk

Majs (Zea mays) er en populær grøntsag og en af de vigtigste afgrøder i verden. Du finder majs på middagsborde over hele kloden. På samme måde som kartofler spiller en vigtig rolle i mange danske retter, har majs en central plads i mange andre kulturer verden over.I Danmark er det primært søde majs, vi støder på. De smager fantastisk, og mange børn elsker dem. Søde majs er børnevenlige snacks og kan også bruges i salater, supper og hovedretter.

Majs findes i mange sorter og farver, og det er fascinerende. Søde majs er i princippet friskhøstede majs fra marken. Hvis man lader dem ligge nogle måneder, mindskes sødmen, og majsene bliver mere robuste. Denne type majs bruges ofte til at fremstille majsmel. Først tørres majsene, og derefter omdannes de til mel. Majsmel anvendes i mange madretter rundt omkring i verden.

For eksempel bruger man majsmel til at lave madpandekager i mange afrikanske lande. I Østafrika anvender man majsmel til retten "ugali", mens i Vestafrika kaldes "fufu". De fleste afrikanere kender denne ret, og den spises på hele kontinentet. Majsmel bruges også til at lave majsgrød til spædbørn fra seks måneders alderen, da det er næringsrigt og godt for børns udvikling.

Jeg ved lidt om majs, fordi min far havde majsplantager, og jeg hjalp ofte med at så og høste majs. I Danmark ser vi hovedsageligt gule majs, men de findes også i røde, hvide, brune, sorte og lilla varianter – virkelig fascinerende! Noget af det vigtigste, jeg lærte ved at hjælpe min far, er, hvor gavmild naturen er. Vi såede kun fire frø i små huller, og efter cirka et år høstede vi masser af majskolber. Det, vi fik tilbage, var langt mere, end vi havde sået – ren gavmildhed fra naturen.

Hvor kommer majs fra?

Majs stammer oprindeligt fra Mellemamerika. Man mener, at naturfolk har dyrket majs i omkring 9000 år, særligt i områderne fra det centrale og nordvestlige Mexico til det vestlige Guatemala. Majs blev spredt til resten af verden efter europæernes opdagelsesrejser. I dag dyrkes majs på alle kontinenter undtagen Antarktis, da majs kræver masser af sollys.

Majs er en årlig plante, som dyrkes mange steder. Man sår frøene og plejer dem indtil høsten ved at sørge for tilstrækkelig vand og sollys.

De vigtige næringsstoffer i majs

Majs er en god kilde til kulhydrater, der giver energi, samt fibre, som er vigtige for fordøjelsen. Derudover indeholder majs protein og vitaminerne B, B1 og B3, der er nødvendige for energiproduktion og nervefunktion. Majs er også rig på mineraler som magnesium, fosfor og zink, der er essentielle for knogler og muskler. Fosfor er desuden en vigtig bestanddel af tænder og vigtigt at have for at opretholde sunde tænder.

Anvendelse af majs i madlavning

Majsmel
Majsmel er et populært glutenfrit alternativ, der bruges i mange retter. Det kan bruges til bagning af brød, pandekager eller majsgrød. Du kan også erstatte hvedemel med majsmel i frikadeller eller til panering af kød og fisk.

Friske majskolber

  • Pensl dem med salt og grill dem til de er gyldne.
  • Kog dem med lidt salt i 7-10 minutter.
  • Riv de kogte majskerner af kolben og brug dem i salater eller som topping på supper.

Majs er en alsidig grøntsag, der kan tilføje både smag og næring til dine måltider!