Hvad er en superfood og hvorfor er de så sunde?

Måske har du undret dig over, hvorfor nogle fødevarer bliver karakteriseret som superfoods, mens andre , som ellers virker meget sunde, ikke får den samme anerkendelse. Det er de færreste, der forstår, hvad der egentlig skal til, før en fødevare får den klassifikation som superfood. 

Den mest almindelige forklaring, man ofte hører, er, at superfoods er næringsrige og rigtig gode for helbredet. Men jeg kan love dig, at der er gode grunde til, at netop disse fødevarer bliver kaldt superfoods.

De vigtigste grunde til, at en fødevare bliver betragtet som en superfood

Den primære grund til, at man karakteriserer en fødevare som en superfood, er dens næringskonsistens, altså forholdet mellem mængden af næringsstoffer og antallet af kalorier. En fødevare betegnes som en superfood, når den har et højt indhold af næringsstoffer i forhold til dens kalorieindhold.

Der findes et specifikt målesystem, der hedder ANDI (Aggregate Nutrient Density Index). Det blev udviklet af lægen Joel Fuhrman i slutningen af 1990’erne og opdateret i 2012. ANDI evaluerer 23 forskellige næringsstoffer i en enkelt fødevare, herunder antioxidanter, mineraler, vitaminer, aminosyrer og essentielle fedtsyrer. Fødevarerne vurderes på en skala fra 0 (laveste) til 1000 (højeste).

Et andet målesystem, som ernæringseksperter bruger, er ORAC (Oxygen Radical Absorbance Capacity). ORAC måler en fødevares evne til at bekæmpe frie radikaler, altså dens antioxidante aktivitet. Jo højere ORAC-værdi, desto større antioxidantstyrke.
For eksempel har en appelsin en ORAC-værdi på ca. 3.000, blåbær har 6.500, mens gojibær topper med hele 25.000.

Søde kartofler er en superfood

Man betragter søde kartofler som en superfood, da de er fyldt med vitaminer og mineraler,  især A-vitamin (betakaroten). Betakaroten er godt for huden, øjnene og immunforsvaret. Søde kartofler indeholder også C-vitamin, calcium og fibre. De har en høj mængde næringsstoffer i forhold til kalorieindholdet, hvilket gør dem til en sund fødevare, der er god at inkludere i kosten for at skabe variation.

Derudover indeholder søde kartofler antioxidanter, som beskytter kroppen mod frie radikaler og betændelsestilstande.

Søde kartofler har også et lavt glykæmisk indeks, hvilket betyder, at de er gode til at regulere blodsukkeret. De får ikke blodsukkeret til at stige hurtigt, selvom de smager sødt.

Søde kartofler indeholder også det, man kalder langsomme kostfibre. Når de i tarmen, fungerer de som præbiotika og hjælper med at bevare de gode bakterier i tarmene. Dette er afgørende for en sund fordøjelse og et velfungerende immunforsvar.

Søde kartofler smager jo fantastisk! Du kan bage, koge, mose eller lave fritter af dem. Se min opskrift med søde kartofler her: Sådan bruger du søde kartofler.

Superfoods og kroppens pH-balance

Dernæst hjælper superfoods generelt kroppen med at opretholde en god pH-værdi. Det, man kalder pH, er faktisk et mål for, hvor surt eller basisk noget er. Vores krop har naturligt brug for en god balance mellem syre og base for at fungere optimalt. En god pH-balance i kroppen er vigtig, da den beskytter kroppen og forebygger sygdom.

Det er også vigtigt at huske, at de fødevarer, vi spiser, har stor indflydelse på vores pH-niveau. Det anbefales derfor at vælge flere fødevarer, som virker basiske i kroppen.

Det er samtidig afgørende at vide, at ikke alle fødevarer, som smager sure, nødvendigvis er syredannende i kroppen, sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. For eksempel smager citroner sure, når man spiser dem, men når de kommer ind i kroppen og møder enzymerne, bliver de til basiske og hjælper dermed kroppen med at balancere pH-niveauet.

Grundlæggende bør man sørge for at spise sundt og varieret, så de syredannende fødevarer ikke overstiger de basiske.